Saturday, 25 May 2013

 

Min lille havørred fra Stensån

Havørred 2,25 kg 57 cm
Vores sædvanlige fisketur i september til Stensån begyndte over al forventning. Jeg ankom en time før min fiskekammerat og ventetiden brugte jeg lige til at "dyppe" spinneren ved cement broen. Jeg kunne godt se, at der var meget vand i åen og den sædvanlige "målersten" var dækket med flere cm vand. Første kast opstrøms gav nogle "hug" i de nye sten, som er lagt i åen i foråret. Andet kast nedstrøms gav et vildt hug af en havørred på 2,0 kg og 54 cm, en hun fyldt med rogn. Nå! jeg gik fra stedet og om på den anden side af broen. Efter 5 kast huggede en havørred på 2,25 kg og 57 cm. En han der var i god stand. Nu besluttede jeg at holde inde med fiskeriet, for der skulle også være fisk til min fiskekammerat, når vi skulle på aftenfiskeri.

Efter dagens ret på Grillen kørte vi til huset og blev installeret. Fiskegrej blev gjort klar til aftenfiskeri, men på grund af meget høj vandstand og glatte brinker, besluttede vi at vente til næste dag. Søndag morgen havde blæsten lagt sig og vandstanden var faldet med over 60 cm. Vi fiskede hele dagen UDEN så meget som et "hug".

Resten af ugen var fiskeriet så som så. Jeg fik 3 havørreder mere, som jeg hjemtog. 5 havørreder (undermåler) blev udsat igen. Ørredrognen blev renset, og vi fik hver 2 store, gode stykker mad med en dram til. Denne gang heller ingen laks.

No comments: