Tuesday, 23 February 2010

Henriks største havørred


Jørgen og jeg (Henrik) tog en tur til Stensån engang i foråret 2009 og her ser i min hidtil størster havørred, taget i åen torsdag eftermiddag kl. 15.30 på en Mepps 3 spinner. Jeg var startet på Strandstykket og havde senere været omkring i "junglen", den de kalder skoven, men uden resultat. På vej tilbage ville jeg lige slutte af med et par kast på strandstykket igen, da fisken på billedet afslørede sig med et tungt plask 5 meter opstrøms træbroen. Efter andet kast var havørreden kroget og i nettet efter ca. 6 minutter. Den vejede 3,85 kg og var 74 cm lang og dermed en konditionsfaktor på 0.95. Pænt for årstiden, normalt ligger de på 1.00 og i gode tider 1.20.

Hilsen fra
Henrik

Det er længe siden, jeg sidst har været her på min blog for at fortælle om fiskeriet. Jeg har været en del i Stensån for at fiske med mine fiskevenner dels fra Danmark og dels fra Sverige. Året 2009 har ikke været særlig indbringende med laks og havørreder, hverken i Danmark eller Sverige. Nogle stykker på omkring 5 kilo fik jeg da. Denne krabat, som jeg er i færd med at nette, fik jeg op selv om min kammerat stoppede kameraet inden det hele var slut. Vi har besluttet at gøre det om i 2010, og så må jeg se at være mere flittig med min blog.

Fast fisk i pensionisthullet