Monday, 22 January 2007

Laksefiskeri i Namsen


Namsen er nok den mest kendte elv i Norge af danske fisker. Der er skrevet mangt og meget om denne elv af "Munken", samt andre gæve fisker. Namsen udmunder i Namsfjorden og strækker sig 60 km opstrøms til fiskebyen Grong. Den nederste del er meget bred, og elven flyder langsomt, der fiskes mest fra båd - det såkaldte "harling-fiskeri". Opstrøms ved Grong, hvor jeg fisker, er der mere knald på elven. Det er på Seem Vald, det første stykke er fluevand fra kl. 18.00 til kl. 06.00, og resten af dagen kan der bruges orm eller blink.


Neden for fluestykket, hvor jeg tog laksen, kan der fiskes med spin/flue. Jeg var lige ankommet til pladsen en tidlig søndag morgen og havde indrettet mig med mit telt 10 m fra elven, for derefter at prøve lykken. I første kast sad fluen fast i noget, som jeg troede var bunden, men nej! det var i kæften på en 10 kg laks.

No comments: